VINTERSOLHVERV

Vintersolhverv er den dag, hvor so­len er på sit laveste, og vi har årets korteste dag. Ordet hverv kommer fra det oldnordiske ord hverfa og betyder ”at vende”. Det er altså fra vintersolhverv, at dagene begynder at blive længere. Vintersolhverv ind­træder oftest omkring den 21. de­cember.

Vintersolhverv markerer indgangen til vinteren. Det er her, alting dør, og lyset vender tilbage. Dagen falder oftest den 21. december og fejres i mange kulturer. Det siges, at slø­ret mellem verdenerne er tyndt på denne dag, og at transformation er mulig. Det er en kraftfuld dag at give slip på ting og udføre varselsfremkal­dende handlinger. Forskellige tradi­tioner markerer forskellige perioder omkring disse dage, men der er visse træk, der går igen.

Lige præcis på solhvervsnatten kan du mærke, hvordan alting er for­bundet. De fleste af os har ferie nu, og det er tid til at geare ned. Der er en særlig tysthed i tiden mellem solhverv og starten af januar – en magisk tid til fordybelse og nærvær. Afslut året med denne ro, som ræ­ven i sin hule eller bjørnen i sit hi, omfavnet og i ro.

Men for at opleve den fulde ro, skal vi give slip på det, som ikke længere tjener os. Til det formål er solhver­vritualet udarbejdet.

HVORFOR GØR VI DET?

Ritualer kan hjælpe os med at mar­kere skift og forhindre, at livet flyder sammen. De kan løfte os ud af gamle mønstre og hjælpe os med at træde ind i en ny tid – et nyt år.

Vintersolhverv er en konkret mu­lighed for at slippe det, som ikke længere tjener dig, hvilket kan være nødvendigt for at give plads til det nye.

Når vi markerer solhverv, lever vi med året og følger årshjulets takt. Det kan hjælpe os med at kalibrere os selv og sætte tempoet ned, for vi behøver ikke at leve i samme ha­stighed hele året. Derudover fejrer vi også naturen og dens væsener. Vi siger tak for året, der er gået, og hyl­der det magiske vidunder, det er, at et nyt år er kommet, og lyset vender tilbage til os.

Vil du have inspiration til dit eget vintersolhvervsritual? Så kan du downloade vores guide lige her.

Forrige
Forrige

VINTER