FORÅRSJÆVNDØGN
Forårsjævndøgn er lige om hjørnet. I år falder det d. 20/3-25 kl. 10.01. Det er her, vi træder ind i solens tid, en tid, hvor naturen vågner. Dagen markerer, at nu bliver dagene længere end nætterne, hvilket de er frem til efterårsjævndøgnet, som vi møder d. 22 september-25.
Forårets komme er noget særligt. Langsomt, men sikkert, kommer det spirende. En magisk tid, hvor naturen gennemgår en genfødsel efter vinterens dvale. Det er et tilstandsskifte, vi gearer op efter vinterens lave gear, som den store indånding efter pausen mellem vejrtrækninger.
Vi kan observere processen i naturen og lade os inspirere heraf og hilse forandringen velkommen. Denne årstid giver os mulighed for at udfolde vores potentiale og blomstre i harmoni med den pulserende energi omkring os. Med sin frugtbarhed borer spirer sig gennem mulden, og blade folder sig langsomt ud. Alt starter med spæde, skriggrønne påmindelser om, at lyset er på vej. Vi kommer ud af vores hi, ud af mørket – ligesom lyset. Vinteren bragte tabula rasa, rent bord.
Foråret er frugtbarhed og længsel imod det nye og tiden for at søsætte nye projekter er nu. Vi er helten på begyndelsen af rejsen, hvor alting starter. Frisk start, ny historie. Alt skifter ham, og det kan du også, hvis du vil.
Naturen viser os, at for at opnå vækst og fornyelse, har vinterens fase nyttet noget. Ved at følge den naturlige rytme af livet, er det nu muligt for det nye at gro.
Hvis du vil hylde årstiden og bevæge dig igennem livet med naturen, kan du nu downloade vores jævndøgnritual. Igennem øvelser kan du undersøge, hvad du drømmer om, og ved at benytte vores ritual øge sandsynligheden for, at det kommer til at ske. Fra i dag og frem til torsdag d. 20.3.2025 har halv pris på dette ritual. Du kan downloade det her.